Æbleflæsk af Svinebryst, Kogestykke

Ingredienser:

600-800 g svinebryst af kogestykke i ½ cm tykke skiver
salt og peber
8-10 æbler, fx Belle de Boskop, Filippa, Ingrid Marie eller Priam
2-3 løg

Sådan gør du:
Drys svinebrystet med salt ½-1 døgn i forvejen eller bestil det letsaltet hos slagteren dagen i forvejen.
Skær æbler i kvarte, fjern kernehuset og skær herefter æblerne i både. Skær løg i halve og derefter i skiver. Bland æbler og løg og læg det i en lille bradepande på 24 x 30 cm. Stil bradepanden nederst i en kold ovn. Læg svinebrystet på risten over en anden bradepande og stil den øverst i ovnen. Tænd ovnen på 225 grader og steg skiverne i 15-30 minutter, til de er gyldne. Vend skiverne og steg dem gyldne og sprøde Tjek om løg og æbler er møre efter 30-45 minutter. Tag løg og æbler ud af ovnen, hvis de er møre. Smag æble-løgblandingen til med salt, peber og evt. 1-2 spsk fedt fra bradepanden.