Barbaresco til fantasipris!
Sartirano familien står bag Cantine San Silvestro. Sartirano familien har lavet vin siden 1871. I 1976 byggede de et helt nyt og moderne vineri. I 2002 købte de endnu en ny vingård (”Ghercina”), som i dag fungerer som hovedkvarter og vineri. Dette nye vineri ligger i Novello, som er centralt i Piemonte. 80% af det nye vineri ligger under jorden. Der bruges primært druer fra egne marker. De er i dag et super moderne vineri, som bruger temperaturstyret ståltanke til gæringen og træfade til lagring. Det er stadig den dag i dag, 100% familieejet og ligeledes drevet af familien.
Piemonte i det nordvestlige Italien er verdensberømt for 2 ting – vin og trøfler. En af kongerne i italiensk vin er uden tvivl Barolo tæt forfulgt af Barbaresco, som efterhånden høster lige så mange roser. I Piemonte produceres dog en bred vifte af vine såsom Barbera, Dolcetto, Roero, Nebbiolo og Asti. Mad og vin er en stor del af kulturen i Piemonte og det er et rigtigt livsnyder sted. Alt i alt kan man være stensikker på at kvaliteten er i top fra dette område hvis man vælger den rigtige producent.
Her deres flotte Barbaresco Magno, som er lavet på 100% håndplukket Nebbiolo druer. Efter høsten gæres vinen i temperaturstyrede ståltanke. Der er macération i 12 dage. Herefter fadlagres vinen i 18 måneder på store slovenske egetræsfade.
Vinen fremstår med en flot rubinrød farve. Bouqueten er ekstrem elegant med udpræget noter af røde bær og med undertoner fra fadlagringen. Smagen er mellemfyldig med en flot struktur. Der fornemmes en tydelig smag af friske røde bær. Eftersmagen er særdeles lang og med en fornem elegance. Dekantér gerne denne vin et par timer servering for en optimal smagsoplevelse. Nyd denne vin til et utal af retter med kalkun, svinekød, kalvekød, oksekød og fuglevildt. Prøv den ligeledes til mildere faste oste.
Anmeldelser
Jyllands-Posten den 3. juni 2011
Barbaresco Magno 2007, Cantine San Silvestro 2007, DOCG Barbaresco, Italien.
BARBARESCO DOCG 2007 “MAGNO” SAN SILVESTRO
– DECANTER BRONZE MEDAL