Dansk svinekam stegt som vildt

Ingredienser:

1 kg svinekam uden
svær og ben eller
1 kg nakkefilet
150 g bacon i skiver
salt og peber
1-1½ dl vand
1 kvist timian


Tilbehør:

1 kg ovnstegte kartofler
4-6 halve pærer
(fra dåse)
med tyttebær
250 g ristede svampe

Sovs:

40 g smør eller
margarine
50 g hvedemel
5-6 dl letmælk
salt
kulør
½-1 dl piskefløde
1 spsk ribsgelé eller
syltede tyttebær
1 spsk Danablu

Sådan gør du:

Skær kødet i skiver uden at skære helt igennem.
Læg ½ skive bacon i hvert snit.
Læg kødet i en lille bradepande. Krydres med
salt og peber. Sæt stegen midt i en kold ovn.
Tænd ovnen på 180 grader. Smelt smørret i en
gryde og rør melet i. Tilsæt mælken lidt efter
lidt og kog saucen igennem under omrøring.
Smag sovsen til med salt og giv den et par
dråber kulør. Hæld sovsen over kødet, hæld
1-1½ dl vand ved og læg en timiankvist i
bradepanden.
Steg kødet i bradepanden i alt ca. 1 time. Tag
kødet ud af ovnen. Si skyen fra kødet ned i en
gryde, tilsæt piskefløde og kog saucen igennem.
Smag til med salt, ribsgelé og Danablu.