DDV
De Danske Vægtkonsulenter
SuperBest og De Danske Vægtkonsulenter (DDV) samarbejder om at gøre Danmark sundere. DDV leverer de sunde fødevarer og SuperBest distribuerer dem over hele landet. Det er SuperBests målsætning at have et sortiment, der er så bredt og interessant, at man ikke skal handle flere steder for at få dækket sine daglige og ugentlige indkøb. Heller ikke for den bevidste forbruger, der ikke putter noget i kurven før nærings-specifikationerne er læst.
DDV har skabt en bred vifte af sunde og velsmagende færdigretter, drikkevarer, delikatesser og specialiteter. Sortimentet er specielt udvalgt og produceret, således at det overholder anbefalingerne og principperne i DDV's lægegodkendte kostprogram, som i 25 år har hjulpet tusindvis af danskere til varigt vægttab.
SuperBest og DDV håber med samarbejdet at forbedre livskvaliteten for alle dem, der aktivt tilstræber en sundere livsstil for sig selv og sin familie. Besøg De Danske Vægtkonsulenters hjemmeside her.