Græsk lammekølle
Ingredienser:
1 lammekølle uden nøgleben ca. 1,5 kg
4 fed hvidløg
2 tsk. oregano
1 knust laurbærblad
Revet citronskal fra ½ citron
1 tsk. groft salt
Friskkværnet peber
2 spsk. olivenolie
Sådan gør du:
Skær hvidløgene i kvarte. Skær små lommer i lammekøllen
og fyld dem med hvidløg. Lammekøllen krydres
med oregano, knust laurbær, citronskal, salt og peber.
Læg lammekøllen i et ovnfast fad, dryp med olivenolie
og brun den ved 200°C i 20 min. Sænk temperaturen til
175°C og steg lammekøllen i yderligere ca. 1 time. Brug et
stegetermometer, kødet er rosa ved en kernetemperatur
på 60-63°C. Lad lammekøllen hvile tildækket i 15 min.,
inden den skæres i skiver. Server med ovnstegte tomater,
gerne drysset med feta og oliven samt stegte kartofler.