Grillstegt laks med rodfrugter

4 personer

Ingredienser:

1/4 selleri
2 gulerødder
1 stor pastinak eller persillerod
1 økologisk citron (uden overfladebehandling)
2 spsk olivenolie
1 løg
1 lille bundt bredbladet persille
2 tsk sukker
2 dl vand
450-500 g laksefilet

Sådan gør du:

Skræl alle rodfrugterne, og skær dem i store tern på ca. 2x2 cm.
Skær citronen i 3 tykke skiver.
Varm olien op på en pande, og steg citronskiverne, til de er gyldne.
Tilsæt rodfrugterne, og steg dem med. Vend ofte rodfrugterne, så de bliver stegt på alle sider uden at blive brune. Hak løg og bredbladet persille.
Drys rodfrugterne med sukker, løg, persille og vand, og lad dem koge i 2 min.
Smag til med salt og peber.
Skær laksen i 4 stykker og steg stykkerne på en varm grillpande i ca. 8 min.
Krydr med salt og peber.
Servér den grillstegte laks med citron-glaserede rodfrugter, kogte aspargeskartofler og godt brød.