Gulerod, rabarber & hindbærmarmelade
Ingredienser
1/2 kg gulerødder
1/2 kg rabarber
2 dl vand
1/2 kg hindbær
1 kg Dansukker Syltesukker
Skræl gulerødderne. Riv dem groft. Skyl og rens rabarberne og skær dem i
centimeter tykke stykker. Hæld gulerødder, rabarber og vand i en gryde og
kog forsigtigt under låg i 10 minutter. Rens og skyl hindbærrene. Tilsæt
hindbær og syltesukker i gryden og kog i ydereligere 3 minutter. Tag
gryden fra varmen. Skum marmeladen af. Hæld marmeladen på skoldede glas,
som straks bindes til. Opbevares koldt.