Kalvesteg Stegt som Vildt
Ingredienser:
1 stykke kalvegrydesteg på ca. 1500 g
5-6 tynde skiver bacon
1 spsk. smør
1 gulerod
1/2 persillerod
1 løg
5 enebær
1 kvist timian
1 dl rødvin
5 dl bouillon
Ribsgele
1 dl piskefløde
Salt og peber
Jævning: 1 spsk. blødt smør rørt med 2 spsk. hvedemel
Sådan gør du:
Læg baconskiverne oven på kødet og snør det til en steg. Smelt smørret i en stegegryde og brun kødet på alle sider. Tag stegen op, hæld fedtstoffet ud, og læg stegen tilbage i gryden. Gør grøntsagerne i stand og snit dem groft. Læg dem i gryden sammen med enebær og timian. Tilsæt vin, bouillon og vand til det står 1/2 op om stegen. Krydr med salt og peber og bring det i kog. Lad stegen simre i 1,5-2 timer til kødet er mørt.
Vend stegen et par gange undervejs. Tag stegen op, læg den på et fad og dæk den til. Si skyen (grøntsager m.m. smides væk) og skum så meget fedt af den som muligt. Bring den i kog og lad den koge ind til 4-5 dl. Rør smør og mel sammen til en smørbolle. Pisk smørbollen i skyen, tilsæt fløde og lad saucen koge godt igennem. Smag til med salt, peber og ribsgele og server med kogte kartofler og f.eks. waldorfsalat.