Ribbenssteg med Mager Coleslaw

Ribbensteg:
1 ribbenssteg

Mager coleslaw med fennikel:
1 fennikel
3 gulerødder
1/2 sommerhvidkål
2,5 dl fromage frais 0,3 %
2 spsk. mager mayonnaise (Helmanns Light)
1/2 tsk. salt
friskkværnet peber
fintrevet skal og salt fra 1/2 økocitron

Sådan gør du:
Gnid sværen med groft salt.
Læg ribbensstegen i et ovnfast fad, og steg den ca. 20 minutter ved 220°C.
Sæt temperaturen til 170°C, og steg færdig ca. 1 - 1 1/4 time.
Bruger du stegetermometer, skal temperaturen vise 75-80°C.
Er sværen ikke helt sprød, så giv den ca. 5 minutter under grillen.
Men hold øje med den! Det går hurtigt.

Snit alle grøntsagerne papirstyndt med en skarp kniv,
eller riv dem på et groft rivejern.
Rør resten af ingredienserne sammen til dressingen, og vend de revne grøntsager i. Mager coleslaw kan sagtens laves i god tid.
Den bliver faktisk kun bedre af at trække nogle timer i køleskabet.