Små Kransekager med Appelsin

(25 stk.)

Ingredienser:

1 pose ODENSE Færdig Kransekagemasse
2 økologiske appelsiner
100 g rørsukker
Kornene af en vaniljestang
Smør
25 små muffinforme

Sådan gør du:
Smør de små forme og sprøjt kransekagemassen i formene. Bag kagerne i ca.10 min. ved 200° C, til de er gyldne.
Skallen af de to appelsiner skrælles med en tyndskræller. Derefter skæres der tynde strimler af skallen. Saften af de 2 appelsiner, appelsinskallen, sukker og vanilje røres sammen. Det hele koges ned til en næsten karamelagtig konsistens og hældes over de små lune kransekager.

Tips:
Kransekagerne (uden appelsin) kan opbevares 3-4 dage på køl og ca. 1 måned på frost.